Der findes ordninger i offentlig regi, som fx ” Den Nationale Whistleblowerordning”, hvor en indberetning modtages af en offentlig myndighed. I denne sammenhæng kan en sådan ordning betegnes ”ekstern” og er forskellig fra den ordning der er krav om på en arbejdsplads.
Gennem Den Nationale Whistleblowerordning kan man indberette alvorlige lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som man har fået kendskab til gennem sit arbejde. Bagatelagtige forhold skal ikke indberettes. Tilsvarende oplysninger om overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter om f.eks. sygefravær, alkohol, påklædning, privat brug af kontorartikler m.v. og oplysninger om mindre grove personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen.
De interne ordninger og Den Nationale Whistleblowerordning dækker mere eller mindre de samme forseelser og man kan derfor undre sig over, hvorfor man har valgt at indføre begge ordninger, når nu man skulle mene, at man var tilstrækkeligt dækket ind med kun en af dem. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det kun er arbejdspladser med over 49 medarbejdere, som er forpligtet til at have en ordning, og medarbejdere på sådanne arbejdspladser vil i mangel af en intern ordning kunne brug Den Nationale Whistleblowerordning.
En væsentlig pointe er også, at whistlebloweren vil kunne optræde anonymt overfor sin arbejdsgiver da Den Nationale Whistleblowerordning ikke må give oplysningerne videre til whistleblowerens arbejdsplads uden at denne udtrykkeligt har givet sit samtykke. Whistlebloweren kan vælge at give samtykke til, at selve indberetningen gives videre til arbejdspladsen, men uden at whistleblowerens identitet bliver afsløret.
Den Nationale Whistleblowerordning opfordrer dog til at indberette forhold på en arbejdsplads til en intern whistleblowerordning på arbejdspladsen, medmindre der er risiko for repressalier ved brug af den interne whistleblowerordning. En intern modtager på arbejdspladsen har kendskab til arbejdspladsen og de lokale forhold, herunder eventuelle retningslinjer, procedurer mv., som kan være relevante i forbindelse med en undersøgelse, ligesom en intern ordning vil have bedre mulighed for at kunne følge op på en indberetning.
Udover Den Nationale Whistleblowerordning, så findes der også whistleblowerordninger hos Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Disse ordninger kan kun bruges på helt specifikke forhold, som er beskrevet på de respektive myndigheders hjemmesider.